Sparekassen Danmark Fonden Jerslev støtter træningsfaciliteterne.
Hos Frederikshavn Jagtforening ved de, at øvelse gør mester! Derfor ønskede de sig en skydesimulator.
Det såkaldte Gaim Hunting System er en virtuel jagt- og skydesimulator, hvor man ved hjælp af VR-briller kan øve sig på at ramme plet. Foreningen afholder hvert år jagttegnskursus.
Simulatoren giver mulighed for at træne sig i at skyde mod mål, der bevæger sig modsat skydeskiver. Der er ingen andre jagtforeninger i Vendsyssel med tilsvarende faciliteter, så tidligere skulle foreningens medlemmer til enten Læsø eller Midtjylland for at træne med skydesimulator.
Foreningen fik derfor en donation, der skal bruges til at anskaffe simulatoren, ved fondens donationsaften i juni.
Lars Høst, der er direktør i Sparekassen Danmarks afdeling i Sæby, hjalp fonden med at overrække donationen.
Vi siger knæk og bræk til de håbefulde jægere!
Hør Frederikshavn Jagtforening fortælle om foreningen og simulatoren her:


