Stærkt fællesskab og ny petanquebane i Sæby får støtte fra fonden
Garvede spillere – nyt samlingspunkt
Sæby Petanqueklub er en forholdsvis ny forening, men medlemmerne er garvede petanquespillere. Nu har de fået mulighed for at etablere en petanquebane i Nellemanns Have i Sæby.
Social hygge i centrum
Derfor ønsker klubben også at anlægge et fliseareal med bord/bænkesæt ved banerne. Det sociale fællesskab prioriteres højt, og området vil give bedre rammer for samvær både før, under og efter petanquerunderne.
Dette gode formål ville Sparekassen Danmark Fonden Jerslev gerne støtte. Fonden havde derfor en check på 20.000 kroner med til klubben ved fondens donationsaften i september.
Flere lokale foreninger blev glade
I alt fik 11 lokale foreninger penge ved donationsaftenen. Michael Koch Kristensen, souschef i Sparekassen Danmarks afdeling i Sæby, overrakte donationerne sammen med fondens formand Helle Rømer Skole.
Vi siger tak for husly til PixlArt i Østervrå og ønsker alle donationsmodtagerne tillykke med donationerne!
💚 Lokale penge, der gør gavn

