Sparekassen Danmark Fonden Jerslev støtter skytterne – og sikkerheden.
Foreningen ønskede sig et digitalt markeringssystem til at erstatte det nuværende snoretræk.
Denne opgradering af foreningens faciliteter skal forbedre træningen, øge præcisionen og muliggøre afholdelse af stævner. Systemet øger også sikkerheden på skydebanen.
Sæby og Omegns Skytteforening er måske Sæbys ældste forening. Den har i hvert fald eksisteret siden 1907 og har medlemmer fra 9 til 90 år.
Hos Sæby og Omegns Skytteforening arbejder de aktive for at skabe et trygt og inkluderende fællesskab. Moderniseringen skal sikre bedre vilkår for både nuværende og kommende skytter og gøre sporten mere attraktiv – også for de yngre medlemmer.
De holder til i Spektrum Sæby, hvor de deler rammer med andre idrætsgrene – til gavn for det lokale sammenhold.
Fondens donation er et bidrag til det nye markeringssystem.
Helle Rømer Skole, der er formand for fonden, overrakte donationen sammen med Lars Høst, der er direktør for Sparekassen Danmarks afdeling i Sæby.

