Donationsaften i april – Donationer til udstyr

Fire foreninger i lokalområdet får støtte til udstyr og systemer, der gør hverdagen lettere og styrker det lokale foreningsliv.

Vi går ikke ned på udstyr

Derfor var der ved Sparekassen Danmark Fonden Jerslevs seneste donationsaften også støtte til fire foreninger, der drømte om forskellige former for nyt udstyr.

Jerslev Husflid fik 16.875 kroner til forbedring af belysning og elinstallationer i foreningens lokaler. Det skal give mere lys, så de ikke skal falde over forlængerledningerne for at kunne se at tråde nålen.

For mange af brugerne i Jerslev Husflid er fællesskabet mindst lige så vigtigt som selve håndarbejdet. Derfor betyder gode fysiske rammer meget i hverdagen – ikke mindst ordentligt lys og sikre stikkontakter, så arbejdet kan foregå trygt og uden besvær.

Brønderslev Harmoniorkester fik 10.000 kroner til nye instrumenter. Donationen bidrager til, at orkesteret kan tage et vigtigt skridt frem og fortsat levere musikoplevelser af høj kvalitet til borgere i Brønderslev, Jerslev og omegn.

Støtten går konkret til en ny Es‑tuba og en ny marchtromme – to instrumenter, der spiller en central rolle i orkesterets daglige virke og ved de mange arrangementer, hvor harmoniorkesteret er en fast del af det lokale kulturliv.

VK Vendsyssel fik 15.000 kroner til udstyr til produktion af indhold til foreningens sociale medier. Donationen bidrager til, at volleyballklubben kan tage et vigtigt skridt frem i arbejdet med at synliggøre både sporten og fællesskabet i lokalområdet.

I dag foregår en stor del af markedsføringen af foreningslivet på sociale medier, og i VK Vendsyssel er man meget bevidst om den udvikling. En engageret gruppe unge frivillige arbejder målrettet med at producere indhold, der både viser volleyballsportens seriøse side og det stærke sociale fællesskab, klubben er kendt for.

JSI Motion fik 48.695 kroner til et nyt og mere moderne it-system. Donationen bidrager til, at foreningen kan styrke de administrative rammer og gøre adgangen til gymnastik- og fitnessaktiviteter mere enkel og brugervenlig for både medlemmer, instruktører og frivillige. JSI Motion har i dag mere end 400 aktive medlemmer og driver både en gymnastikdel og en fitnessdel. Det stiller store krav til administration, tilmelding og betaling – og her har det eksisterende system ikke længere kunnet følge med foreningens behov.

Helle Rømer Skole, der er formand for fonden, overrakte donationerne til de glade modtagere. Vi siger tak til Nellemanns Haves Venner i Sæby for lån af bålhytten.

💚 Lokale penge, der gør gavn

Drømmer din forening også om en økonomisk håndsrækning? 🤝